Bursitis – a pain in the… hip

bursitis

For snart otte uger siden vågnede jeg op en dag med ondt i hoften. Jeg havde aldrig haft problemer der før, men fra den ene dag til den anden havde jeg pludselig ondt. Det var lige op til, at jeg skulle til Slovakiet til et bryllup, så jeg ventede lidt med at gå til lægen, fordi jeg ikke ville have, der var noget, der kom i vejen for, om jeg kunne tage til det bryllup eller ej. Dumt? Måske ja, men med hvad jeg ved nu, var det ikke noget, der gjorde nogen forskel på sigt.

Jeg tog til læge og fik konstateret, at det drejede sig om bursitis i hoften. Noget man kan have alle steder, hvor man har en bursa, som er en slimsæk. Bursitis er, når denne slimsæk bliver inflammeret, hvorved man oplever smerter.

Før da havde jeg aldrig hørt om slimsække eller inflammationen af dem. Men jeg skal da lige love for, det er noget, der gør ondt. På nuværende tidspunkt, efter blodprøver, røntgen billeder (som intet unormalt viste) og undersøgelse af fire forskellige læger (den femte på mandag) kan jeg gå eller stå to minutter af gangen, før jeg skal sætte mig ned. For den eneste stilling hvor det ikke gør ondt, er når jeg sidder ned. Eller, det var sådan, det var indtil i dag. Da jeg stod op i morges , kunne jeg mærke en forværring siden i går. Jeg kan nu gå og stå i ti sekunder af gangen, før jeg får ondt og bliver nødt til at sætte mig ned. Ikke just det fedeste i verden, når man har en hund, der skal luftes. Not to mention, at jeg er ved at blive skør i bolden af at holde mig så meget i ro. Jeg er lige flyttet til en ny by og vil ud på eventyr. Især her i denne tid hvor der er længe lyst. Mit kamera trænger til at blive luftet og damn it, so do I!

Jeg har, igennem familie og venner, lært, at bursitis (om det så er i hoften, skulderen eller et andet sted) er mere almindeligt, end man måske kunne tro. Så derfor, hvis du har prøvet at have det, eller kender nogen der har, vær sød at fortælle mig om dit bedste tip til at helbrede (yeah, I know, it’s a stretch, but a girl can dream, right?) eller forbedre smerterne! Jeg vil sætte rigtigt meget pris på det, og det samme vil min hund!

Og hvis du har læst med så langt, får du lige en high-five. Både fordi du har lagt ører (/øjne?) til mit brok, men også fordi du sikkert er træt af de mange engelske ord by now (ups).

Læs også: Flytning – et nyt kapitel

 

Få besked om nye indlæg ved at følge mig på Bloglovin. Link findes i menuen ovenfor.

Flytning – et nyt kapitel

moving

Hvordan der næsten allerede er gået 10 dage siden sidste indlæg, det forstår jeg ikke helt. Der er dog sket en del siden da. For det første har jeg fundet et sted at bo. Endelig! Eller, jeg siger endelig. Alle andre siger “hold da op, har du allerede fundet et sted at bo?” Jeg er ikke tålmodig. Det har jeg aldrig påstået at være, for intet kunne være mere forkert. Men jeg er bare så glad for, jeg (ja, endelig) fandt et sted at bo. Det går virkelig op for en, hvor svært det kan være at finde et hjem, når man har en hund. Netop derfor er jeg så taknemmelig for netop den lejlighed, jeg fik. 79 kvm, tre lækre værelser, en altan og have, kælderrum til alt mit rod og stort køkken. Og jeg var utroligt heldig i forhold til timing. Jeg så en bolig på boligportal.dk, ringede til udlejeren og fik at vide, at den var væk. Men han havde en anden bolig, som snart ville blive ledig. Jeg skyndte mig at sige, at jeg gerne ville se den. Jeg mødte op nogle timer senere, forelskede mig i stedet og nåede at sige, at jeg tog den, før han fik en sms fra nogen, der tidligere havde set stedet, hvori der stod, at de gerne ville have den. Aldrig har jeg følt mig så heldig i forhold til timing.

Torsdag rykker jeg så ind. Flyttemændene er arrangeret, min nye sofa bliver leveret, mit internet er oppe at køre til den tid, folkeregisteradressen er ændret, og jeg er generelt bare klar parat.

Det praktiske er på plads. Det praktiske er nemt. Det er det, der er rart at have med at gøre, fordi det beskæftiger hovedet. Det er, når der ikke er flere praktiske ting at tage sig af, at hjertet spænder ben. Uanset hvor meget jeg glæder mig til at flytte ind i den lækre lejlighed, er det stadig svært at forholde sig til, at jeg bor der. At jeg bor der alene. Jeg deltager i nogle panelundersøgelser, og i dag var det første gang, at jeg skulle bekræfte, at jeg selv står for dagligvareindkøb. Før i tiden var svaret, at jeg delvist stod for dem. Det er dybest set en anden måde at sige på, at man er single. Teknisk set er jeg separeret, men i sidste ende giver det vel det samme?

Det var lidt en mavepuster og en påmindelse om, at dette er en proces med op- og nedture. Noget jeg gang på gang bliver mindet om. Jeg ved, der kommer til at være øjeblikke, hvor jeg kan sætte pris på at have mere alene tid. Udelukkende fordi det er noget, jeg har et stort behov for. Det er den måde, jeg lader op på. Der vil unægteligt være gode ting ved at være alene. Men jeg tror samtidigt også, der vil komme store mængder af øjeblikke, hvor man føler sig ensom, ængstelig og nedslået.

Der er intet andet tilbage end at tage imod fremtiden med oprejst pande og et positivt livssyn. Hvilket unægteligt vil blive en udfordring nogle gange. Ene og alene fordi ordet ‘fremtiden’ i sig selv fylder mig med længsel og vemodighed. Længsel, fordi det er et nyt kapitel i mit liv. Vemodighed, fordi det er en fremtid, der er meget anderledes, end jeg forventede, den dag jeg giftede mig med Prinsgemalen.

Tak fordi du læste med.

Læs også: Separation

Få besked om nye indlæg ved at følge mig på Bloglovin. Link findes i menuen ovenfor.

Separation

separation

Der har været lidt stille på min blog, og det er der en grund til. Jeg har virkelig skullet tage tilløb til at skrive dette indlæg. For to dage siden flyttede jeg ud af det hjem, jeg har delt med min mand. Noget jeg aldrig nogensinde havde troet, jeg ville gøre. Jeg har været igennem break ups før. Men dette er anderledes. Meget anderledes! Jeg har aldrig nogensinde, sygdom eller ej, haft det så forfærdeligt, som jeg har det lige nu. Der var naturligvis grunde, der lå bag valget at gå fra min mand. Dem vil jeg dog ikke komme nærmere ind på. Men uanset hvor mange grunde der end lå bag, er dette valg det sværeste, jeg nogensinde har truffet.

Jeg sidder i et midlertidigt hjem og leder efter mit eget sted at bo, sammen med hunden. Mine tanker bliver ved med at kredse om det faktum, at sidst jeg ledte efter nyt sted at bo, var sammen med Prinsgemalen for snart syv et halvt år siden. På daværende tidspunkt var der kun et par måneder til vores bryllup, og vi var lykkelige, da vi fandt et sted at bo, hvor der ikke var rotter. Lave forventninger til en kommende bolig? Jep, når man kommer fra en rotterede (nærmest bogstaveligt talt), er garantien for at man slipper for ufrivillige husdyr god nok. Selve rækkehuset var dog også lækkert, så det trak naturligvis også op. Over syv år senere sidder min mand nu i det hus alene. Eller, jeg burde vel sige eks-mand? Shit. Det er første gang, jeg har sagt det. Aldrig har noget ord smagt mere fælt.

Efter at være flyttet ud har jeg indset, hvor meget alting kommer i bølger. Jeg kan gå fra at være okay til at være utrøstelig. Jeg kan sidde og hygge med hunden på sofaen, indtil alting i mig skifter sådan *knipser med fingrene*, og tårerne flyder som aldrig før. Jeg har så svært ved at acceptere, at mit liv nu må fortsætte uden ham, jeg elskede så højt. Hvilket virker hul i hovedet at sige, når det nu var mig, der ville ud. Men han har været det bedste i mit liv. Han er den eneste, jeg har oplevet ægte kærlighed med. Og sorgen over ikke længere at have det trækker tænder ud.

Desuden er han det bedste menneske, jeg kender. Hvilket kun er blevet forstærket efter alt dette. Hans modenhed i forbindelse med denne separation har været så kraftig, at det har gjort helt ondt. Hvis han bare hadede mig, eller hvis jeg hadede ham. Så ville det gøre mindre ondt, tror jeg. Men vi snakker om en mand, som flere gange op til min flytning har måttet trøste mig, mens han har prøvet at se situationen udefra, så der var plads til mine følelser også. Det er her, mit hoved begynder at fucke med mig. For hvordan i alverden kan jeg sige farvel til den bedste mand, der nogensinde har gået på denne planet? Der må være noget galt med mig, siden jeg pludselig havde andre behov og følelser. For jeg finder aldrig nogensinde en partner, der er lige så fantastisk, som han er.

Jeg kommer nok til at bruge bloggen mere i den kommende tid til at få bearbejdet nogle af de ting, som denne separation vækker i mig. Og nu hvor der er taget hul på bylden, og det er noget, jeg snakker om offentligt, bliver det nok også nemmere at gøre.

Har du været i samme situation som mig, og har du nogle guldkorn, du kan dele med mig, så smid endelig gerne en kommentar. Tak fordi du læste med!

Læs også: Mit forhold til alkohol

 

Få besked om nye indlæg ved at følge mig på Bloglovin. Link findes i menuen ovenfor.

Helbreds-update

helbred

Jeg ville lige komme med en lille update på det indlæg, jeg postede i går. Hvis du ikke har set det indlæg og savner lidt kontekst, så finder du linket til det indlæg i bunden af dette.

Jeg ringede til min læge her til morgen, og denne gang fik jeg heldigvis fat på min ‘rigtige’ læge. Sidst jeg var til læge, fik jeg en af de andre, der er i samme bygning, fordi min læge ikke havde tid. Men jeg var glad for at komme igennem til hende denne gang, fordi det er hende, jeg er vant til og tryg ved. Desværre fik jeg ikke et svar, der var spor anderledes end det, jeg havde fået i første omgang. Jeg fik en elektronisk recept på noget stærkere smertestillende og meldingen om, at jeg må vente på den tid til fodlægen, som jeg havde fået. Jeg fik dog hurtigt spurgt hende, om det kunne være kræft. Bare fordi jeg ved, det ville drive mig til vanvid at gå at tænke på. Svaret var: “Det har jeg aldrig hørt om, at det skulle være”. Jeg går ud fra, hun mener i forhold til, hvis det er den inflammerede slimsæk i hoften, som den første læge ‘diagnosticerede’ mig med.

Jeg synes dog ikke helt, om det er et svar som sådan. For hvad hvis det ikke er den slimsæk, men det i stedet er en form for knoglekræft? Nogle gange er læger lidt hurtige i telefonen, fordi de har travlt, og de modtager mange opkald tidligt om morgenen. Så jeg føler ikke altid, der er tid til, at man kan få svar på de ting, man går med. I hvert fald har det ikke beroliget min angst som sådan, så lige nu står det stadig 2-0 til angsten.

Men jeg må jo vende tilbage efter min tid hos fodlægen, som er i midten af juli. Tålmodighed, Julie. Tålmodighed! (Hvis du kender mig, ved du, hvor ironisk det er at bede mig om at have).

Læs også: Når paranoia møder angst

Få besked om nye indlæg ved at følge mig på Bloglovin. Link findes i menuen ovenfor.

Når paranoia møder angst

anxiety2

Hvis du kender min blog, ved du, at jeg har skizofreni. Og hvis ikke… Hej, jeg hedder Julie, og jeg har skizofreni. Teknisk set hedder det paranoid skizofren, hvilket betyder, at jeg er den heldige vinder af en solid omgang paranoia på daglig basis.

Samtidigt har jeg udviklet angst, og de to ting blandet sammen = hell on earth.

Misforstå mig ikke. Jeg mener ikke, at det er en ‘walk in the park’, hvis man enten “kun” har skizofreni eller angst. For det ville være en vanvittig forkert ting at sige. Jeg siger bare, at de to ting sammen mest af alt minder om en molotov cocktail. I dit hoved. En eksplosiv situation med konsekvenser.

For nogle uger siden begyndte jeg at få meget ondt i den ene hofte. Noget jeg aldrig før har oplevet. Jeg ignorerede det et par dage, indtil smerterne begyndte at sprede sig til knæet og senere til underbenet (både på læggen og skinnebenet). Jeg besluttede mig for at få en tid ved lægen, da det begyndte at være svært at gå og stå i længere tid af gangen. Jeg fik en hurtig tid og efter endt undersøgelse, fik jeg at vide, at der var tale om en inflammeret sliksæk i hoften. Jeg fik en henvisning til en fodlæge (jeg husker ikke hvorfor) og den geniale løsning på problemet med de kraftige smerter: tag et par panodiler op til 3 gange om dagen. Desuden fik jeg at vide, at jeg skulle holde mig i ro. Det var det.

Der er nu gået en uge, siden jeg var til lægen, og det gør i dag så ondt, at jeg knap kan gå eller stå. Så jeg ringer til lægen i morgen tidlig og får en ny tid. For selvom jeg skal holde mig i ro, bliver jeg stadig nødt til at kunne gå på badeværelset og lignende daglige gøremål. Og det begynder at knibe lidt.

Det er så her, mit ‘problem’ opstår. For mellem nu og når jeg skal til lægen, har jeg masser af tid til at sidde og lade hovedet komme frem til alle de ting, som jeg allermindst har lyst til at tænke på i en situation som denne. “Det er kræft. Stadie 4. Du har en uge tilbage at leve i.” “Dem der følger efter dig, har endelig aktiveret den fatale chip, som du fik indopereret i 2012, som giver dig osteosarkoma eller lignende knoglekræft.” Jeg vil ikke engang komme med flere eksempler, for dem er der nok af i mit hoved, og jeg har ikke lyst til at give dem mere magt.

Prinsgemalen forsøgte at overbevise mig om, at det ikke er kræft. At det er noget andet, som er nemt at behandle og få til at gå væk. Og jeg vil så gerne tro på ham. Jeg HÅBER selvfølgelig, han har ret. Men mit hoved lader mig ikke tro på noget som helst andet end de mest forfærdelige ting. Med angst er det lidt, som om princippet er ‘the more the merrier’. Det angst-ramte hoved har det bedst, jo mere tankemylder man har, og jo flere katastrofale scenarier man sætter op for sig selv i hovedet. Man er taget til gidsel i vågent mareridt, hvor ens egen vilje er så fraværende, som var den fjernet på kirurgisk vis.

Jeg er ligeglad med, hvor længe jeg kommer til at leve med denne kombination i mit liv. Jeg kommer aldrig til at vænne mig til den.

Så hvis du kender nogen med angst, giv dem det største skulderklap, for de fortjener eddermame ros for at leve med den hver dag. Og der skal nok sidde nogen, der har brug for at høre, at de gør det bedste, de kan.

Læs også: Angst og flyvning

Få besked om nye indlæg ved at følge mig på Bloglovin. Link findes i menuen ovenfor.

Bogudgivelse på engelsk

mig

Hvis du læser med på min blog indimellem, ved du allerede, at jeg har udgivet en bog om min skizofreni. Hvor jeg kommer ind på, hvordan det er at leve med denne sygdom, og hvad jeg har lært om mig selv, sygdommen og livet, siden jeg første gang kom i kontakt med psykiatrien i 2004. Så jeg vil ikke gå mere i dybden med bogen i dette indlæg.

Siden bogen kom ud, har jeg snakket med forskellige personer om den, og mange gange har jeg måttet sige: “Beklager, men du kan ikke læse bogen, for den er på dansk.” Jeg har i noget tid gået og tænkt på, at jeg gerne ville have den udgivet på engelsk også, da personlige beretninger om det at leve med en psykisk sygdom, desværre ikke er noget, man ofte ser. Der er masser af lærebøger om f.eks. skizofreni, som beskriver symptomer og problemstillinger. Men der er ikke mange bøger om, hvordan disse symptomer rent faktisk føles.

På verdensplan er der selvfølgelig flere af de personlige bøger, end der er i lille Danmark. Men samtidigt kan man også argumentere for, at selvom der VAR mange af disse bøger, var alle personlige beretninger alligevel relevante, eftersom vi alle oplever forskellige symptomer. Vi har alle forskellige hallucinationer, og vi lever alle forskelligt og har alle forskellige personligheder. Så selvom du hører om én udgave af sygdommen, kan du stadig lære en masse om den samme sygdom fra en anden, som også lever med den.

Så i går skrev jeg til min redaktør fra det forlag, som oprindeligt udgav bogen på dansk. Jeg sendte ham mit spørgsmål omkring, hvorvidt det ville være muligt for dem at udgive bogen på engelsk også. Svaret lød omtrent sådan:

“Vi har kontakter i udlandet, som jeg vil tage kontakt til. Det kan være, vi kan starte med at lave en e-bog, som vi sælger på nettet og så tage den derfra.”

Sidder jeg med et stort smil? Ja, for pokker! Jeg ved ikke hvorfor, men det var ikke det svar, jeg havde forventet. Så jeg er super glad. Der er ingen garanti for, at det kommer til at ske. Men det ville da være fjollet ikke at være glad for et positivt svar, ing?!

Så er det spændende, hvornår jeg hører tilbage. Kryds fingre for mig 🙂

Læs også: Vil du anmelde min børnebog?

Få besked om nye indlæg ved at følge mig på Bloglovin. Link findes i menuen ovenfor.

De små ting i livet #5

Så er det tid til at savle lidt mere over ting, som man falder over på nettet. Jeg kom til at begive mig ind på Zalando til aften. Egentlig var jeg på udkig efter en ny sommerkjole, men selvfølgelig kunne jeg ikke se mig fri for pludselig at kigge på kategorien sko. Det er ikke min skyld, skylden ligger helt og aldeles hos Zalando, eftersom de brugte det ord, som ingen kvinde kan modstå: “Tilbud”. Den der kategori, som indledningsvist giver julelys i øjnene, men som altid har samme udfald, når først man klikker på kurven øverst i højre hjørne efter endt shopping; følelsen af at have sprunget ud fra den høje vippe, kun for at lave den største mavepuster nogensinde. Det var det, der skete for mig her til aften. Så efter at have fjernet de 10 første varer, som jeg godt kunne se, jeg var lige entusiastisk nok omkring uden egentlig at bryde mig specielt meget om dem, endte jeg med to ting. En kjole (så helt mislykket var missionen ikke) og et par støvler som… lad os være ærlig, ikke ligefrem var det mest geniale køb, eftersom de ikke ligefrem er specielt sommeragtige. Men jeg kunne ikke modstå. Så her er, hvad det endte med.

Et par Anna Field støvler (selvfølgelig imiteret læder, da jeg ikke køber lædervarer), som jeg næppe kommer til at bruge før efteråret (men så har jeg da det at se frem til). De kostede 224 kr og fås også i sort. (Find dem her)

zalando-stoevler

Og en simpel og meget lidt sommerlig (i hvert fald hvad farven angår) kjole, som jeg er glad for, jeg faldt over, eftersom jeg kiggede på nøjagtigt samme kjole på Asos. Men de havde den kun i jegskrigeraltformegetiøjnene-neonpink. Så jeg blev lidt glad, da jeg så den i sort på Zalando. Kjolen koster 169 kr og fås som sagt også i jegerdødennær-pink. (Find den her)

zalando-kjole

Så alt i alt en succesfuld måde at slippe af med nogle penge på. Og så må efteråret også gerne snart indfinde sig!

Læs også: De små ting i livet #4

Få besked om nye indlæg ved at følge mig på Bloglovin. Link findes i menuen ovenfor.

Angst og flyvning

plane-gif

Senere på måneden skal Prinsgemalen og jeg til bryllup i Slovakiet. Jeg glæder mig, og det bliver spændende at prøve. Det bliver også fantastisk endelig at komme til udlandet for at fotografere lidt igen! Desuden er det et land, jeg kan krydse af min ‘jeg vil gerne se alle europæiske lande, før jeg dør’-liste.

Men. Der er et men. Vi skal flyve derned. Før i tiden var det intet problem. Da jeg boede i London, fløj jeg mellem Danmark og England hele tiden, og efter at være flyttet tilbage, har jeg været der en del gange. Derudover har jeg fløjet til andre lande og var i 2004 i USA, hvilket var to ture a cirka 12-13 timer. Kein Problem.

I dag? Problem! Hvis du blander paranoia (på vegne af min skizofreni), angst (som er noget af det mest vederstyggelige i verden) og en dårlig landing jeg havde for et par år tilbage, har du noget, der minder om en molotov cocktail. I mit hoved.

Turen til Slovakiet kommer til at forløbe (forhåbentligt) sådan: Fra Aalborg – København, hvilket tager ca. en halv time. Fra København – Wien, hvilket tager omkring halvanden time. Så vi snakker to timer i luften, hvilket burde være så nemt som ingenting. I wish. Jeg er glad for, jeg ikke flyver alene. Dog kun hvis flyet ikke styrter ned. I det tilfælde ville jeg ønske, min mand (og alle andre om bord) var derhjemme!

Jeg har ingen anden strategi i forhold til de (i alt) fire flyvninger, jeg skal på, end at spænde selen så stramt, jeg overhovedet kan, panikke indvendigt og lade sveden løbe ned over mit ansigt. Sounds great, right?

Så hvis du sidder med et råd eller en strategi, du selv har fundet ud af hjælper dig, så læg meget gerne en besked på dette indlæg. I need all the help I can get.

Angsten for at flyve kommer dog ikke til at ødelægge tiden, mens jeg er der. Der er det med at glemme alt om, at turen går hjem igen, og bare nyde, opleve, spise, drikke, fotografere og snakke alt det, man overhovedet kan. Det er jeg ikke nervøs for, heldigvis. Så flyvningerne i sig selv skal bare overstås. Wish me luck!

Læs også: Psykisk sygdom – åbent brev

Få besked om nye indlæg ved at følge mig på Bloglovin. Link findes i menuen ovenfor.

Ufrivillig hiatus

error

Det er noget tid siden, jeg har været på bloggen, men på en måde mod min vilje. Siden jeg oprettede min blog her på Bloggers Delight, har der været adskillige problemer. Når jeg forsøgte at komme i mit kontrolpanel, var det 9 ud af 10 gange ikke muligt, fordi jeg fik en error ting, som blev ved at dukke op. Det samme skete med en masse andre funktioner. Det skete, uanset om jeg prøvede at få adgang til dem via Bloggers Delight eller mit eget domæne. Så support måtte ind over, og nu virker det, som om jeg er oppe at køre igen! Yay! Det har jeg set frem til i noget tid.

Men en stor tak til support for at løse problemet, det er skønt, der er styr på tingene nu! *Thumbs up*

Det var sådan set, hvad jeg ville sige med dette indlæg. Der kommer mere interessante indlæg snarligt.

Læs også: De små ting i livet #4

 

 

Få besked om nye indlæg ved at følge mig på Bloglovin. Link findes i menuen ovenfor.

De små ting i livet #4

little-things

Så er det tid til endnu en ‘de små ting i livet’. Lige for tiden er der mange ting at sætte pris på i mit liv, store ting, men sandelig også små.

  1. Solen skinner og gør folk i godt humør. Enhver der kender mig ved, at jeg er vintermenneske. Så for mig er det med, at vinterjakken pludselig skal erstattes med forårsjakken, ikke en god ting. Men det er tydeligt, at de fleste andre elsker det. Derfor elsker jeg det. For alle smiler og sågar hilser på hinanden. Bekendte som fremmede. (Shocker, I know!) Det smitter.
  2. Når min mand smiler til mig.
  3. Kartoffelmos til aftensmad for anden dag i træk.
  4. Jeg fik lavet en halskæde, som jeg fik ideen til i går.
  5. Jeg har skrevet 50 sider indtil videre i den bog, jeg er i gang med.
  6. Taknemmeligheden over en god ven som hjælper mig enormt meget med at kreere den hjemmeside, som jeg er i gang med.
  7. At få taget den store opvask tidligere.
  8. I morgen henter jeg et lystelt, som jeg skal bruge til at tage bedre billeder af de smykker, jeg laver, og jeg glæder mig utroligt meget med at komme i gang med det. Håber på at forbedre kvaliteten af billeder meget på den måde.
  9. Trods rastløshed har det været en god dag.

Håber, I andre også har haft en god dag.

Læs også: Hvordan får man manden til at tage opvasken?

 

Få besked om nye indlæg ved at følge mig på Bloglovin. Link findes i menuen ovenfor.

Hvordan får man manden til at tage opvasken?

pampered

Herhjemme har vi det, der hedder ‘Kristian-dag’ og ‘Julie-dag’. På en Kristian-dag er det ham, der må bestemme, hvad vi skal lave. Om vi f.eks. skal se film og i givet tilfælde hvilken. Det er ham, der må bestemme, hvad der skal laves til aftensmad, og om der skal købes snacks. Generelt set er det en dag fuld af forkælelse med alt, hvad personen har lyst til. Og det er altid den anden, der proklamerer, hvornår det skal være.

I dag er det Julie-dag, hvilket vil sige, at det er Kristian, der har bestemt det. Så vi har set film, som jeg har valgt. Vi skal have bøf og kartoffelmos (jeg er en kulhydrat-junkie, så yay for kartofler!). Kristian har hentet snacks, og gudhjælpemig om manden ikke også har vasket tøj, lagt det sammen, taget opvasken og støvsuget. ‘Amen, så bliver det bare ikke meget bedre! Rengøring (helt uden at være bedt om det) er vejen til kvinders hjerter, am I right, ladies? (Okay, selvfølgelig ikke for alle, men i hvert fald for mig).

Så jeg chiller og hygger grundigt i dag. Jeg håber, at I andre har en rigtig god søndag også. Glædelig Julie-dag 😛 Nævn evt. gerne sådan en dag med dit navn foran for din partner, hvis du kunne have lyst til at implementere sådan en ‘helligdag’. Trust me, det er det værd, især hvis han tager opvasken!

Læs også: Skal vi ringe til politiet?

 

Få besked om nye indlæg ved at følge mig på Bloglovin. Link findes i menuen ovenfor.

Smykke nyhedsbrev – SilverLoves

wedding

Jeg har i dag lavet det allerførste nyhedsbrev tilknyttet mine SilverLoves smykker. Hvis du ikke har set mine andre indlæg omkring smykkerne, kan du finde nogle links i bunden af dette indlæg. Med nyhedsbrevet håber jeg på at kunne dele flere rabatter med folk, gøre opmærksom på når jeg laver giveaways, og når der kommer nye smykker til butikken. Så hvis du står og mangler den perfekte gave eller bare har lyst til at forkæle dig selv lidt, så læs med her.

I dette allerførste nyhedsbrev får du nemlig 55% rabat på alle smykkerne, uanset om du køber ét smykke eller flere. Ved at tilmelde dig nyhedsbrevet får du denne rabat, som kun folk på email-listen modtager. Hvis du er interesseret, kan du finde nyhedsbrevet ved at trykke her.

SilverLoves sælger primært sølv- og stensmykker. Alt lige fra jade armbånd til stenringe og perleøreringe.

Hvis du vil se alle de smykker, der er til salg i butikken, så tryk her.

Tidligere indlæg om smykkerne:

SilverLoves sten-armbånd

Statement sten-ringe

Få besked om nye indlæg ved at følge mig på Bloglovin. Link findes i menuen ovenfor.